Rejseholdet

Tandplejens rejsehold

Vi er 3 erfarne klinikassisteter fra tandplejen, som tager os af tandbørsteinstruktion og forebyggelse på skolerne, i mødregrupper og i integrationsklasserne i Vejen kommune. Vi står også for undervisning i 4. og 6. klasse.  

Vi arbejder med den anerkendende, positive tilgang hvor vi møder børnene der hvor de er, så de føler sig set, hørt og taget alvorligt. Derved skabes den nødvendige tryghed der skal til for at motivere til bedre vaner i forhold til tandbørstningen. Det er vigtigt at jeres børn lærer at børste systematisk en tand af gangen og husker alle tænder hver gang der børstes.  

Det er tandlægen og tandplejeren der ved undersøgelsen vurdere om der er brug for ekstra instruktion i tandbørstning hos os på rejseholdet. Vi anbefaler at børnene får daglig voksenhjælp til tandbørstningen i hvertfald til omkring 12 års alderen, men dette er meget individuelt.

Tandbørsteinstruktionen foregår på skolen, i skoletiden, hvor vi kommer ud til jer.

Hvis vi ved tandbørsteinstruktionen opdager et hul eller andet som er behandlingskrævende, kontaktes hjemmet med henblik på at få en tid på klinikken i Brørup.