Skader på blivende tænder

De fleste blivende tænder kan reddes efter en tandskade.

Gør følgende:

  • Find om muligt tænder og tandstumper.
  • Er den blivende tand slået helt ud af munden, så sæt den hurtigst muligt på plads igen.
  • Hvis tanden er snavset, skyl forsigtigt under koldt vand, men undgå at røre ved tandroden.
  • Lykkes dette ikke, holdes tanden/stumpen fugtig i munden på barnet, til man kommer til tandlægen.
  • Lykkes dette ikke, kan man opbevare tanden/stumpen i mælk til man kommer til tandlægen.
  • Søg tandlæge.

Tandplejen behandler alle tandskader indtil man fylder 18 år.

Enkelte skader kan dog først behandles færdigt i 20-25 års alderen. Derfor er det vigtigt, at I har en ulykkesforsikring, som dækker tandskader.

  • Spørg dit forsikringsselskab hvis du er i tvivl om din forsikring dækker tandskade.