Har bøjle

Bøjletyper:

1. Den aktive del af behandlingen:

De fleste der har behov for at få bøje på, skal have faste bøjler (i daglig tale "togskinner"). Det er små låse/brackets, som limes fast på tænderne. På kindtænderne cementeres en metalring. De faste bøjler får tænderne til at stå ordentligt og giver tandbuerne den rigtige facon, så over-og underkæbe passer sammen. Fast bøjle på tænderne kan undertiden kombineres med aftagelig bøjle, så tandbuerne nemmere kan føres derhen hvor bidet passer. Rigtig mange må bruge elastikker for at sammenbiddet skal blive godt.

 

2. Når den aktive behandling er færdig, kommer retentionsfasen:

Tænderne skal fastholdes i sin nye stilling. Det gælder for alle. I overkæben får man en aftagelig ganebøjle til at stabilisere tandbuen. I underkæben limes en metaltråd på bagsiden af de forreste tænder. Nogle gange får man en aftagelig bøjle som man bider sammen i, for at holde kæbernes indbyrdes stilling.

Foto af retentions bøjle til overmunden

 

Hvor længe varer en behandling:

Generelt varer en behandling ca. 2 år, men det kan variere meget fra patient til patient. Retention i overkæben skal bruges ca. 2½-3 år. Retentionstråden i underkæben skal blive siddende indtil man er 25-30 år. Nogle gange skal den beholdes hele livet.

Et godt samarbejde er forudsætningen for et vellykket resultat.